15 May 2012

Naturlighed er vejen frem!

Jeg har lige læst denne skønne artikel "Beyond “Plus Size”: Why The Natural Model Movement Matters For Everyone" om tidligere plus size model Katie Halchishick og nu model bureau direktør. 
Hendes nye model bureau, Natural Model Management, fokuserer på sunde modeller i alle størrelser fremfor de enten supertynde eller plus sized modeller, som vi ellers ser i de fleste modelbureauer idag. Hendes tanker, er lige netop det jeg har savnet i den danske branche, et fokus på sundhed fremfor urealistiske eller usunde idealer. Og der har længe været en hetz på begge fronter omkring idealerne, sygdomme og hvad der var mest kvindelig. Det har været en ubehagelig diskussion og ingen modeller har fortjent at blive sat i bås eller blive generaliseret, som der er blevet. Og desværre har bureauerne eller modehusene ikke været specielt opbakkende omkring problematikken, selvom de dog har diskuteret BMI, alder mm.
Jeg synes, det ville være fantastisk hvis de danske modelbureauer og modehuse ville fokusere mere på forbrugerne og være langt mere realistiske. For én ting er, at de fleste over 25 måske gerne vil se yngre ud, men en ultra skinny 13 årig new face model er ikke løsningen. Det er ren forfængelighed og forskruede idealer i branchen, som får dem til at påstå at tøjet bliver bedre præsenteret på en lignende model. Det er jo faktisk at indrømme at forbrugeren ville ligne lort i tøjet eller ? 
Måske handler det også om at designerne og modehusene egentlig indser, hvem der er deres reelle målgruppe eller forbrugergruppe er, i stedet for at drømme om den perfekte målgruppe, som jo ikke eksisterer!?

Jeg vil personligt glæde mig til at se flotte, naturlige, sunde skønheder gå på catwalken eller blive brugt til kampagnerne, så jeg som forbruger, indkøber eller designer, bedre kan forestille mig kollektionen blive brugt i virkeligheden. Og jeg vil glæde mig til at se branchen og idealerne ændre sig til noget sundere, vi vil alle få det så meget bedre helbredsmæssigt, med os selv og andre.

No comments:

Post a Comment