Idag, var jeg forbi den nye Frozen Youghurt is butik Frozberry på Falkoner Allé for at høre om deres koncept samt om et andet, jeg vil fortælle om senere. Udover at høre om konceptet, tankerne bag og tankerne fremadrettet, fik man også lov til at smage på de forskellige is. Mega lækkert, især i denne varme!
Selve konceptet er, at man selv kan vælge lige præcis den is, man har lyst til samt toppings og sauce og så betaler man efter vægten, 13 kr. per 100g. Derfor findes der kun ét størrelse bæger.
Jeg valgte at prøve hindbær, vandmelon og melon. Her må jeg indrømme at både melon og vandmelon var vildt gode og smagte af meget. Hindbærren smagte af knap så meget og den virkede en smule fed i smagen, hvilket er lidt sært, da de ikke laver det på fløde eller sødmælk.
Men de to meloner (hehe), vil jeg virkelig anbefale hvis du kommer i nærheden af den is butik. Og så er det jo "sund" is, den er i hvert fald sundere end de normale flødeis man ellers kan få her i Danmark!
Og det er jo netop nu, man skal nyde is!
No comments:
Post a Comment