Uhhhh, Jeg er da blevet helt vild med Tivoli Audios nye produkt, en PAL+ FM/DAB/DAB+ bærbar radio i farven pink!
Den kan vist kobles til ens iPhone/iPad, (forhåbentligt også bare en smartphone!) og her kan man så afspille sin musik fra f.eks spotify gennem radioen. Den har genopladelig NiMH batteri (miljøvenligt) og kan tages med dig rundt over det hele. Den er jo perfekt til en sommeraften på græsset, hvor man har lyst til at slappe af til lidt musik, mens man drikker en glas cider!
Prisen er dog knap så hyggelig, den koster 2500 kr. hvilket er en god sjat penge, især når ens telefon eller Mp3 afspiller sagtens kan spille musik. Men det er selvfølgelig et kvalitets produkt og lyden er langt bedre og farverne mega seje! Derudover har den flere forskellige funktioner som alarm, snooze, ur og selvfølgelig radio funktionen. Der er også en fjernbetjening med, hvilket jo redder én i dovenskabens navn.
Jeg kunne i hvert fald godt tænkte mig at se nærmere på den og tjekke dens lyd ud samt finde ud af om den kan arbejde sammen med andre telefoner end iPhonen. Og så kan det være det må blive til et juleønske, fødselsdagen er jo langt overstået, desværre.
No comments:
Post a Comment