Fotografen Astrid Dalum har lavet dette fantastiske projekt omkring kvinder, kaldet "jeg er kvinde" som omhandler hvordan forskellige kvinder har det med deres krop, om det så er vægt, alder eller seksualitet. Jeg synes, det er enorm spændende læsning, billedartiklen får én til at tænke over sine egne tanker, sætte sine i perspektiv. Man bliver rørt af en del af historier, enkelte næsten til tårer og nogle af dem, kan man selv relatere sig til.
Jeg synes, det er et super spændende projekt, som man sagtens kunne arbejde videre på. Specielt i forhold til at lære at acceptere sig selv, som man er og ser ud. Og lære omverdenen at se diversiteten i os alle og forstå behovet for et bredere ideal, hvis vi overhovedet skal have idealer!
Denne kvinde kunne faktisk godt relatere lidt til, idet jeg altid blev og stadig nogle gange idag, bliver kaldt for smukke. Jeg har dog aldrig set mig selv som værende noget specielt, så det er ikke så meget derfor jeg kan forholde mig til hende. Men mere det, at jeg gerne ville være så meget andet end bare et "pretty face". Jeg ville langt hellere være hende den kloge, dygtige, intelligente eller andet, som var mere præstations-orienteret. Og jeg har det på samme måde selv idag, hvilket måske også fortæller meget om det samfund vi lever i.
Mig og min krop.
Jeg har vidst at jeg var en pæn pige, men har aldrig set mig selv som værende smuk som sådan. Jeg har aldrig rigtig følt mig tilpas, da jeg var yngre var det mere det, at være mørkere end de andre i samfundet. Der, hvor jeg kom fra, var det stadig at være anderledes og jeg kunne mærke det. Selv børn gjorde mig opmærksom på, at jeg var anderledes. Mit største ønske var at være hvid og blondine. Det var jo det eneste rigtige.
Med tiden gik det mere og mere op for mig, at jeg faktisk tog helt fejl. Jeg lærte, at disse mennesker tog fejl og deres uvidenhed fik dem til at dømme andre, selv uskyldige børn. Jeg behøvede ikke deres accept.
Jeg fik en ny selvtillid, som bragte mig videre. Resten af tiden i folkeskolen og gymnasiet, handlede det mere at passe ind, jeg fandt alt for sent ud af, at jeg faktisk ikke er særlig god til lære på den gængse måde. Jeg er langt mere praktisk anlagt. Men jeg kom da igennem.
Men så kom tiden, hvor der skulle ske noget nyt. Jeg rejste væk, fik en ny tilværelse med studie, lejlighed og nye venner, et nyt sted. Det var en mærkelig tid med masser af glæde, men noget nærede mig og kiloerne sneg sig på og pludselig var jeg 20 kilo tungere. Idag står jeg og kan næsten ikke genkende mig selv, udover mit ansigt.
Idag, skal jeg lære at acceptere mig selv, fremfor andre skal acceptere mig som jeg er. Jeg skal lære at jeg er god nok, at jeg har noget unikt at tilbyde og at jeg ved at acceptere mig selv, sagtens kan finde mig selv igen.
Hvordan har du det med din egen krop? Hvad er din historie? Har du lært at acceptere dig selv?
Jeg synes, det er et super spændende projekt, som man sagtens kunne arbejde videre på. Specielt i forhold til at lære at acceptere sig selv, som man er og ser ud. Og lære omverdenen at se diversiteten i os alle og forstå behovet for et bredere ideal, hvis vi overhovedet skal have idealer!
Mig og min krop.
Jeg har vidst at jeg var en pæn pige, men har aldrig set mig selv som værende smuk som sådan. Jeg har aldrig rigtig følt mig tilpas, da jeg var yngre var det mere det, at være mørkere end de andre i samfundet. Der, hvor jeg kom fra, var det stadig at være anderledes og jeg kunne mærke det. Selv børn gjorde mig opmærksom på, at jeg var anderledes. Mit største ønske var at være hvid og blondine. Det var jo det eneste rigtige.
Med tiden gik det mere og mere op for mig, at jeg faktisk tog helt fejl. Jeg lærte, at disse mennesker tog fejl og deres uvidenhed fik dem til at dømme andre, selv uskyldige børn. Jeg behøvede ikke deres accept.
Jeg fik en ny selvtillid, som bragte mig videre. Resten af tiden i folkeskolen og gymnasiet, handlede det mere at passe ind, jeg fandt alt for sent ud af, at jeg faktisk ikke er særlig god til lære på den gængse måde. Jeg er langt mere praktisk anlagt. Men jeg kom da igennem.
Men så kom tiden, hvor der skulle ske noget nyt. Jeg rejste væk, fik en ny tilværelse med studie, lejlighed og nye venner, et nyt sted. Det var en mærkelig tid med masser af glæde, men noget nærede mig og kiloerne sneg sig på og pludselig var jeg 20 kilo tungere. Idag står jeg og kan næsten ikke genkende mig selv, udover mit ansigt.
Idag, skal jeg lære at acceptere mig selv, fremfor andre skal acceptere mig som jeg er. Jeg skal lære at jeg er god nok, at jeg har noget unikt at tilbyde og at jeg ved at acceptere mig selv, sagtens kan finde mig selv igen.
Hvordan har du det med din egen krop? Hvad er din historie? Har du lært at acceptere dig selv?
Jeg har selv en modeblog, som jeg også har skrevet i en anden kommentar, sansynligheden er nok større for du læser det her!
ReplyDeleteSom sagt har jeg selv en modeblog, jeg er en 44-46 og ligger på "grænsen" til at være plus size. Jeg vil være med til at formidle ud at det er okay at have noget ekstra på siderne at det er naturligt og at det er smukt at have former!
Jeg har det efterhånden godt med min krop, nogle dage bedre end andre og jeg indrømmer da også gerne jeg stadig prøver at tabe mig, men generelt har jeg det godt med min krop.
Før kunne jeg godt føle mig pinlig over at kigge mig selv i spejlet i fitness centeret når jeg står ved siden af andre "tynde" og "undervægtige", men jeg har indset at flere og flere jo i virkeligheden ser ud som jeg gør - og det er smukt!
Jeg har en drøm om på længere sigt at arbejde med tøj til plus size kvinder. Det skal være billigt og det skal være lækkert. Det skal kopieres fra catwalken og gøres billigt fx. som i H&M.
Det er en af mine helt store drømme!
Dette blev en lang smørre, men jeg håber alligevel du vil tage forbi min blog og evt. linke til den via din blog.
Stine
www.bigfashionideas.blogspot.com
Hej Stine,
ReplyDeleteTak for kommentarer! Har læst dem begge.
Fedt at høre du har det godt med dig selv, samtidig med du holder dig sund med motion!
Og ja, kender det godt det med fitnesscenteret, det er nemlig en ærgerlig tendens at man ikke kan lade være med at sammenligne sig selv med andre. Mit center er desværre blevet meget for de tyndere end modsat. Det er lidt irriterende, for så er man pludselig den store;(
Spændende tanker du har med fremtiden, det skal du helt sikkert arbejde videre på, der er helt sikkert marked for det. Så hvis du virkelig vil, skal du kæmpe for det!
Jeg regner med at lave en post omkring forskellige alternative blogs, som viser et mere naturligt billede af kvinder, hvor det netop ikke skal handle om fashion week, sponsor aftaler mm. Og der vil jeg sikkert nævne dig.
Keep up the good work!