hensyn?

Mange af mine veninder komplimenterer mig ofte og siger jeg er smuk, samtidig med de ofte klager over deres lidt for ekstra kilo, taler om shape up tøj eller lignende. Det er selvfølgelig vældig sødt af dem og komplimentere mig.

Men det sjove er så, at mine veninder vil gerne have min pæne hud, min mørke hudfarve, mit glatte mørke hår og endda også noget af mit fedt, nemlig mine bryster. Men de nævner sjovt nok aldrig, alt mit overflydende fedt. Men hvis de nu selv synes de vejer for meget, må de vel også synes det samme om mig eller?Og her skal det så nævnes at flertallet af mine veninder faktisk er ret slanke, enkelte undervægtige og meget få, som måske har nogle kilo for meget.

For mig er det lidt en gåde...da jeg var tynd og undervægtig talte jeg aldrig om det og da jeg begyndte at tage lidt på, talte jeg heller ikke om det. Jeg mener faktisk at jeg var ret hensyntagen overfor andre, som var større end mig. Jeg trænede faktisk sammen med klassens store pige og det tror jeg var hårdt nok i sig selv for hende, så hvorfor skulle jeg begynde at tale om min lille mave overfor hende!

Når det er sagt, ved jeg godt at mange aldrig rigtig bliver tilfredse med sig selv og alle har ret til at have sin egen mening om sin krop og det handler også om meget mere end det. Men det handler også om at forstå hinanden og eventuelt støtte hinanden til at nå sine mål. Jeg kan sagtens forstå, en god del af dem og prøver at komme med forslag, men nogle gange må jeg bare holde min kæft og bide det i mig, når de siger noget som jeg bare ikke kan forholde mig til. Måske de gør det samme som mig?
Men jeg ved for eksempel, at flertallet af mine veninder bare skulle bruge et par timer ekstra om ugen, på at træne lidt fedtforbrænding og muskeltræning, for at blive pæne slanke og opstrammet  igen. Og det har jeg faktisk også udtalt et par gange, og nævnt begrebet, at være tyndfed, da det jo heller ikke kun handler om at blive slank men også det at være sund.
Jeg har faktisk opfordret dem til at træne med mig, både for deres egen skyld og for at støtte op om min træning. Men det blev aldrig til det helt store. Men de har da udtalt sig, at de synes det er godt gået, at jeg træner så meget. Men igen mangler de måske forståelsen, at jeg faktisk er nødsaget til at gøre det, for minimum at holde min vægt nede, og at jeg faktisk ikke synes det er overdrevent sjovt at træne, ligesom de heller ikke synes. Jeg bliver bare simpelthen nødt til at prioritere min tid på det og det tror jeg nemlig ikke altid de forstår.

Pas på med at være for følelseskold, det gør dig til en robot!
Billedet er taget ved Jagtvejen/Falkoner Alle

Problemet er nok også, at man nogle gange glemmer at høre på sig selv. Jeg ved, at nogle gange bliver jeg for negativ overfor mig selv, også når jeg er sammen med andre. Jeg er meget bevidst over dette og prøver at begrænse det, da jeg jo nødigt skulle dræbe stemningen. Men samtidig savner jeg også at andre gør det samme. Jeg håber i hvert fald, at mine veninder fremover vil være lidt mere hensynstagen og tænke over det, at det faktisk går mig lidt på, når de taler om at veje for meget mm. Og at det faktisk får mig til at føle mig endnu større end det jeg er.

Hvordan har du det med dine veninder? Forstår de dig? Og forstår du dem?